Vi inviterer til 3daysofdesign: 10.-12. juni.
I år præsenterer vi nye møbler i Malte Gormsen Kollektion, heriblandt en barstol i Skt. Annæ-serien af Space Copenhagen, Trapeza-stolen af Christian+Jade og en høj udgave af den eksisterende MG406-skammel af Norm Architects. Hvert møbel fortæller en historie om materialer, kompromisløst håndværk og en stærk faglighed. Kollektionen er fremstillet på vores møbelsnedkeri i Herlev, med udgangspunkt i traditionelt snedkerhåndværk og brug af ny teknologi.
Besøg os under 3daysofdesign i vores Møbelsnedkergalleri på The Conary på Dronningens Tværgade 26.